Kategoriarkiv: hjertet

Hvordan styres dit hjerte?

Har du tænkt over, hvad der får dit hjerte til at pumpe? Eller har du tænkt over, hvorfor det nogle gange pumper hurtigere end andre? Hjertet er ligesom resten af kroppen i stand til at tilpasse sig omstændighederne. Når du sover pumper det så lidt som 40 gange i minuttet, og når du yder dit maksimale, pumper det op mod 200 slag per minut.

KiropraktorNørreport

Din krop er i stand til at skrue op og ned for forskellige processer afhængigt af, hvad der er brug for på forskellige tidspunkter. Overordnet kan din krop være to tilstande: Hviletilstand og flugt- eller kamptilstand. I hviletilstanden er din puls lav, din fordøjelse og dit immunsystem er aktive og du er ikke stresset. Flugt/kamptilstanden aktiveres, hvis du bliver udsat for fare. Din krop trækker blodet væk fra huden og flytter meget af det over i dine største muskler –  ben og arme – derfor bliver du bleg, hvis du bliver forskrækket. For sørge for maksimal blodforsyning til musklerne, trækkes blodet også væk fra organer, som ikke behøver at være aktive i en kamp- eller flugtsituation. Det betyder at din fordøjelse sættes på pause, dit immunsystem er mindre aktivt og der skrues også ned for lysten til sex – samlet set kan det kaldes stressreaktioner. Denne tilstand er nyttig, når du skal yde dit bedste, men skadelig for dig, hvis den er aktiv i lange perioder af gangen. Det det betyder bl.a. at dit immunsystem kan køre på lavt blus i længere perioder, og vil det påvirke dit helbred.

Skiftet mellem de to tilstande koordineres af hjernen – og det er også den, styrer dit hjertes aktivitet. Kontrollen foregår via elektriske signaler fra din hjerne, som løber ned igennem din rygrad og derfra gennem nerverne ud videre til musklerne . Nerverne fungerer altså som ledninger. De er bløde, og hvis der kommer tryk på nerverne, vil de elektriske signaler have sværere ved at komme frem. Det sker, hvis man har subluxationer i rygsøjlen, og det betyder at hjernens kontrol med hjertet og andre organer ikke er optimal. Når subluxationerne korrigeres, genoprettes den normale elektriske forbindelse. På den måde kan kroppen igen komme til at fungere normalt. Hver eneste gang dit hjerte trækker sig sammen skyldes det altså et elektrisk signal fra din hjerne. Det sker ca. 100.000 gange i døgnet, og hjertet sender også signaler den modsatte vej, så hjertet har fuld kontrol med hjertets arbejde. Hjernen kontrollerer også dine arme og ben og resten af organerne gennem det samme netværk af nerver.

To gange om ugen gør dig stærkere

kiropraktor københavn k

Menneskets krop er designet til at blive brugt, og i årtusinder har den tilpasset sig livet på jorden, så den gav os den bedst mulige chance for at overleve. Springer vi langt tilbage i tiden, var motion en naturlig del af vores arbejde med at skaffe føde. I dag ser hverdagen anderledes ud for mange mennesker, og en stor del af befolkningen bruger det meste af deres arbejdsdag på den kontorstol og god del af aftenen i sofaen. Vi er kommet langt væk fra den livsstil, som vi er skabt til, og det har konsekvenser for vores sundhed. Men hvorfor er vores ændrede livsstil og deraf følgende mangel på bevægelse i hverdagen egentlig et problem?

Når vi dyrker motion, får vi mikroskader på muskler, sener knogler og andre dele af kroppen Vores krop går straks i gang med at reparere skaderne og den sørger derved for at vores krop forbliver stærk, så vi kan holde til de belastninger, som vi udsætter den for i hverdagen. Hvis vi ikke dyrker motion, modtager kroppen færre signaler om at den skal holde sig stærk, og så svækkes den lige så stille. Vi kender sikkert alle sammen en, der har haft en arm i gips efter et brud. Hvordan ser armen ud, når vi tager gipsen af igen? En stor del af musklerne er forsvundet, det tager lang tid, før den genvinder sin normale styrke, og en del af dens motorik forsvinder ved samme lejlighed. Motion er altså med til at holde os raske.

Hvilke andre effekter får vi ved at motionere jævnligt? Vores hjerte holdes stærkt, vores sundhed forbedres, vi sover bedre, oplever bedre humør og har nemmere ved at holde vores idealvægt. Hvor meget motion skal jeg dyrke for at få den bedste effekt på mit helbred? Minimum to gange om ugen og maksimalt seks gange. Det er mindre vigtigt, hvilke motionstyper, du vælger, men tre dele skal være dækket:

  • Styrke: Kun ved at bruge dine muskler bliver de stærkere. Prøv f.eks. roning, ishockey eller vægtløftning.
  • Hjertekarstræning kan være cykling, løb eller andet, der bringer pulsen højt op.
  • Smidighed – det holder din krop bevægelig og nedbringer skader ved motion. Forslag: Kampsport, svømning, bordtennis.

”Jamen jeg har ikke tid til at dyrke motion to gange om ugen.” Du bestemmer helt selv. Hvis du er tilfreds med du nuværende sundhed, behøver du ikke at ændre din livsstil. Hvis du gerne vil være sundere, er motion et af de områder, du kan sætte ind på.

Vi du have ideer til andre områder du kan sætte ind på for at forbedre din sundhed? Følg os på Facebook eller Twitter og få besked, når den næste artikel kommer.