Behandling af iskiassmerter i Holbæk
Få hjælp med udstrålende iskiassmerter i benene
Hvad er iskiassmerter?
Smerter som mærkes i benene eller fødderne, men som stammer fra lænd, bækken eller baller kaldes populært for iskiassmerter. "Iskias" er navnet på den største nerve i benet, men udtrykket bruges også om ben- og fodsmerter, som ikke har direkte forbindelse til selve iskiasnerven. Iskiassmerter kan vise sig i et eller begge ben og er ofte kombineret med lændesmerter eller smerter i bækken eller baller.
Hvad kan iskiassmerter skyldes?
Iskiassmerter skyldes oftest problemer i bevægeapparatet som ledlåsninger og muskelspændinger i lænden eller bækkenet. Smerterne kan være kraftige og meget hæmmende. Iskiassmerter kan også skyldes nerveafklemning i lænden pga. af en discusprolaps, snævre knogleforhold (stenose) eller en tumor.
Sådan undersøger vi patienter med iskiassmerter
Kiropraktorer er uddannet til at vurdere, om iskiassmerter kommer fra bevægeapparatet eller kan have andre årsager. Hvis du har iskiassmerter, udfører vi ofte en neurologisk test af dine ben for at finde ud af, hvor smerterne stammer fra. Vi undersøger også bevægeligheden i dine led, din holdning, tonus i dine muskler.
Kiropraktisk behandling af iskiassmerter
For at få din krop til at fungere godt igen er det vigtigt at skabe god bevægelighed i dine led. Den kiropraktiske behandling af iskiassmerter vil typisk rette sig mod din rygsøjle, ikke dine ben. Behandlingen vil typisk primært bestå af justering af dine led med hænderne – også kaldet manuel justering, manipulation eller ledfrigørende behandling.
Holistisk og helbredsfremmende behandling
Hos Vital Kiropraktik mener vi, at det er vigtigt at undersøge og evt. behandle hele kroppen. Vores behandling er holistisk. Når du har fået det godt igen, tilbyder vi vedligeholdende behandling med henblik på at undgå tilbagefald og at holde dig sund og rask.
Hvornår bør du søge hjælp for iskiassmerter?
Hvis du oplever, at bensmerterne er svære, langvarige, hvis de forværres eller hvis de påvirker din hverdag og din livskvalitet, kan du søge hjælp hos en kiropraktor. Hvis du oplever problemer med at kontrollere vandladning eller afføring, eller hvis du mister kontrol eller føler tiltagende svaghed i benene, skal du kontakte en læge straks.
Bestil tid online eller ring til os på 51 400 100